Drabssag: En af de sigtede er løsladt

Politiet i Nuuk har forlænget tilbageholdelsen af fire personer i forbindelse med drabssagen i Radiofjeldet.
Skrevet af Noah Mølgaard
21. august 2012 13:22

Politiet i Nuuk har i midten af august løsladt en af de sigtede i forbindelse med drabssagen på Radiofjeldet, men har forlænget tilbageholdelsen af fire mistænkte til den 11. og 13. september.

- Vi har løsladte den ene af de fem vi tilbageholdte. Men vi fastholder en sigtelse mod den løsladte, siger vicepolitikommisær Janus Eigaard fra Nuuk politi til KNR.

En 26-årig mand blev fundet død ved blok 17 i Radiofjeldet i Nuuk den 20. juni. Politiet tilbageholdte fem personer umiddelbart efter drabet og har rejst sigtelse for drab.

En lang række personer er blevet afhørt i løbet af sommeren. Men politiet kan endnu ikke fortælle hvordan drabet er sket.

- Vi kan endnu ikke fortællet noget om omstændighederne ved drabet. Vi kan kun sige at vi stadig er igang med efterforskningen af sagen, siger Janus Eigaard.