Drabssag efterforskes for lukkede døre

Politiet har fortsat sparsomme oplysninger om drabet på den 19-årige mand fra Ilulissat.
Skrevet af Louise M. Kleemann
13. maj 2011 11:32

Drabet fandt sted i området omkring Alanngukasiup Qaava for seks dage siden.  Vidner har forud for drabet hørt to mænd, der skændtes i området. Men politiet vil fortsat ikke udtale sig om sagen.

-  Af hensyn til efterforskningen kan vi på nuværende tidspunkt ikke give oplysninger omkring de foreløbige resultater af de kriminaltekniske undersøgelser, siger vicepolitiinspektør Viggo Johansen fra Politimesterembedet.

Han oplyser, at politiet heller ikke kan udtale sig om hvilket våben der er blevet brugt til drabet.

Politiet beder dog enhver, der måtte være i besiddelse af oplysninger om at rette henvendelse til politiet.