Drabsmand husker intet

En 34-årig polsk mand, der har tilstået drabet på sin 32-årige grønlandske kæreste, har under et grundlovsforhør forklaret, at kan ikke kan huske drabet, fordi han var fuld.
17. maj 2010 05:29

Dermed trak han i land i forhold til sin oprindelige tilståelse, hvorunder han ellers udpegede lejligheden, hvor den dræbte kvinde lå på en madras, skriver Ritzaus Bureau.

Det var et familieopgør i Københavns Nordvestkvarter, der kostede lørdag den 32-årig grønlandsk kvinde livet.

Drabet blev opdaget, da den 34-årig polsk mand i stærkt beruset tilstand dukkede op i en 7-Eleven kiosk og fortalte en ekspedient, at han netop havde dræbt sin kæreste. Ekspedienten alarmerede politiet, der fandt den polske mands grønlandske kæreste kvalt i sin lejlighed.

Kvinden efterlader sig et barn, der er anbragt i pleje. Ifølge politiet tilhørte parret et tungt belastet misbrugsmiljø.

Den 34-årige polak er foreløbig varetægtsfængslet frem til den 9. juni.