Dræbt mand ville ind

Politimesterembedet har i dag frigivet navnet på den 34-årig mand, der blev dræbt julemorgen efter et skuddrama i Blok 14 i Nuuk.
28. december 2009 16:33

Det drejer sig om den tidligere håndboldspiller David Fisker, der efter de foreløbig undersøgelser blev ramt af skud, da han forsøgte at trænge ind i et privat hjem.

To mænd i 40'erne og 30'erne, der tilhører David Fiskers omgangskreds, er tilbageholdt i henholdsvis to og fire uger, sigtet for at have begået vold med døden til følge. I forbindelse med sagen har politiet beslaglagt et haglgevær og afventer nu en retsmediciner, der skal fastslå dødsårsagen og konstatere, hvem der skød.