Doris Jakobsen kræver ordentlige svar fra udenrigsministeren

En lejr der, til den danske regerings bekymring, dels lå uden for baseområdet ved Thule og dels var udrustet med et atomkraftværk, der i sin tid vakte stor bekymring i den danske regering.

Men ingen af disse forhold omtales udenrigsministerens svar. Holger K. Nielsen henviser blot til, at den amerikanske tilstedeværelse i Grønland siden 1950’erne har været reguleret i en række aftaler mellem Danmark og USA. Og så henviser han blot til forsvarsaftalen af 1951 samt Igaliku-aftalen af 2004, der intet har med den omtalte lejr eller den omtalte atomreaktor at gøre, skriver Doris Jakobsen.

Hun henviser i sin begrundelse til, at hun fra anden side har fået oplyst, at en lignende mobil atomreaktor blev forsøgt anvendt ved Antarktis, men måtte stoppes på grund særdeles mange fejl og ulykker.

- Hvis dette er sandt, er det er svært at tro, at reaktoren i Grønland ikke var udsat for det samme, og derfor er det helt afgørende at vide, hvilket tilsyn, der blev ført med reaktoren i Grønland, anfører Doris Jakobsen.

Hun siger samtidig, at ministerens svar ikke er i fuld overensstemmelse med dén undersøgelse af dansk og amerikansk sikkerhedspolitik i Grønland under den kolde krig, som Dansk Udenrigspolitisk Institut offentliggjorde i 1997.

Det fremgår af undersøgelsen, at såvel konstruktionen af Camp Century som af dennes forløber Camp Fistclench - begge langt inde på indlandsisen - blev påbegyndt uden tilladelse fra Danmark, samt at begge lejre lå udenfor det baseområde, der var tildelt USA til Thulebasen.

Aftalerne med Danmark om disse områder blev først indgået, efter af anlæggelsen af lejrene var indledt. Det fremgår også, at der på dansk initiativ blev indgået en helt særlig aftale angående brugen af atomkraftværket.

Og et er altså hele dette sagsforløb, Doris Jakobsen vil have udenrigsministeren til at belyse.