Doris: Brug Thulebasen til beredskab

Forsvaret har gennemført øvelser i 2011 og 2013, for at se, hvor hurtigt fly og skibe kan komme fra Danmark til Grønland og Færøerne, hvis der er ulykker eller miljøskader. Således forklarer forsvarsminister, Nicolai Wammen, i et svar til Rigsrevisionen. Han skriver, at der er en "grundpakke" af udstyr til brug i Arktis.

Udstyret er i Frederikshavn og består af flydespærere, flydecontainere og pumper og andet udstyr til brug ved miljøuheld. Der vil også være havmiljøspecialister med kendskab til Arktis om bord på miljøskibene.

Men ministeren skriver ikke noget om, hvor lang tid en udrykning fra Danmark til Grønland vil tage, og det er én af de ting, der ærgrer folketingsmedlem Sara Olsvig.

- Svaret fra forsvarsministeren er meget uklart omkring miljøindsatsen. Her ser jeg meget frem til at læse den analyse, som forsvaret nu er i gang med, og som kommer her ved udgangen af året, siger hun.

Kritikken fra Rigsrevisionen lød i sommer, at der er for stor en del af Søværnets materiel, der befinder sig i Danmark og ikke til dagligt sejler i Arktis. Der er etableret samarbejde med de årlige SAREX-øvelser, hvor militærpersonel træner fra Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA.

Men det er ikke nok med SAREX-øvelserne. Grønland og Danmark bør opprioritere et dagligt beredskabssamarbejde med amerikanerne og islændingene, siger Doris Jakobsen.

- Der skal være et bedre samarbejde med Island, men også med Thulebasen, for vi får ikke så meget ud af, at amerikanerne låner Thulebasen, siger hun.

Rigsrevisionen kritiserede også indsatsen for at overvåge og håndhæve havmiljølovgivningen. Her er forsvarsministerens svar kort:

Nicolai Wammen tager Rigsrevisionens kritik til efterretning og skriver, at Forsvaret kunne have løst havmiljøopgaverne mere effektivt. Men "opgaverne er løst indenfor de politiske og økonomiske rammebetingelser".

På embedsmandssprog betyder det, at der enten ikke er råd eller vilje i Forsvaret til at bruge flere kræfter på havmiljøet i Arktis i fremtiden.

Nicolai Wammen påpeger dog, at Forsvarskommandoen i årene 2002-2013 ikke har haft begrundet mistanke om udledning fra skibe ved Grønland. Men man indførte alligevel sidste år det såkaldte "miljøanråb", hvor skibe og fly under Arktisk Kommando fik rutinemæssig ret til at kontakte alle skibe og få klar besked om, hvilken last de har med, og for eksempel, hvornår skibet sidst har skiftet olie eller renset tanke.

Men hvad hvis man kunne se det hele fra luften i stedet for fra et skib på havoverfladen? Forsvarminister, Nicolai Wammen, glæder sig til i år, at komme med i EU's sattelitforsøg for havovervågning, CleanSeaNet. Her han man gode erfaringer med at kunne spotte olieudslip fra sattelitter.