Domsafsigelse udsat til imorgen

Domsafsigelsen af de to mænd, der er tiltalt for vold med døden til følge af David Fisker juleaften, er udsat til i morgen.
Skrevet af Jaaku Lyberth
17. februar 2010 16:21

Et vidne som skal være med til at afgøre dommens udfald, manglede idag. Vidnet efterlyses i Danmark, og retsmødet vil efter planen fortsætte klokken 08:30 i morgen tidlig.

Under retsmødet i Kredsretten Nuuk i dag kom det frem, at den 34-årige David Fisker har opsøgt de to mænd, lige inden midnat den 23. december. Afdøde David Fisker var meget påvirket af spiritus, og opførte sig truende overfor de 2 mænd. Det kom frem at han havde slået dem flere gange og taget kvælertag på den ene mand. De 2 tiltalte mænd, var ikke påvirket af spiritus.

Alle 3 mænd var gamle bekendte. De to tiltalte havde fået David Fisker til at falde til ro og han var gået igen. Men i løbet af natten, opsøgte David Fisker igen den ene mands lejlighed og fik sparket døren ind, hvorefter han igen tog kvælertag på den ene mand.

Efter den voldsomme episode, blev de 2 tiltalte enige om at tage til den anden mands lejlighed, fordi døren til den ene mands lejlighed var ødelagt, og de var bange for at David Fisker vil opsøge dem igen.

Hjemme hos denne mands lejlighed, var der flere geværer og rifler, som de 2 mænd gjorde klar, som de siger, for at pacificere David Fisker, hvis han skulle komme. David Fisker ankom til lejligheden, og lidt over 6 om morgen den 24. december, affyrede den 42-årige mand 2 skud mod David Fisker. Han blev ramt på højre lår og døde om morgen af sit blodtab på hospitalet.

Hvis det manglende vidne, som skal være med til at afgøre dommen i morgen ikke bliver fundet og afhørt i morgen, udsættes domsafsigelsen til marts måned.

Finder de vidnet forventes domsafsigelsen at blive afsagt i morgen inden middag, i Kredsretten i Nuuk.