Dom i Marokko-drab er udskudt igen

Dommen over de tre mænd, der har tilstået drabene på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i Marokko er udskudt igen
Dommen skulle være faldet torsdag, men er nu sat til 18. juli. Foto: Scanpix Foto © : Scanpix
Skrevet af Ritzau
12. juli 2019 12:26
Versionist Connie Fontain

Dommen skulle være faldet torsdag, men er nu sat til 18. juli.

Årsagen er at de tiltalte skulle nå at komme med en udtalelse inden dommen.

24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland blev myrdet i deres telt, da de var på vandretur i Atlasbjergene i Marokko i december sidste år.

Anklageren kræver dødstraf, mens forsvareren mener, at de tiltalte skal have hjælp til psykiske problemer.

Marokko idømmer stadig kriminelle dødsstraf, men har ikke henrettet dømte i over 25 år. Så en dødsdom i landet svarer reelt til livstid i fængsel.