Dokumentarfilm gør op med fordomme

'Grønland er andet end sult og nød', det er budskabet i dokumentarfilmen 'Tro, Håb og Grønland', der for nylig blev vist i Danmark.
19. februar 2011 13:55

Instruktør Ivalo Frank har med filmen ønsket at vise en anden side af Grønland end dem, der typisk kommer til udtryk i både de danske og internationale medier.

- Den er optaget i og omkring bygden Kulusuk. Den handler både om storpolitik, men også om livet på det helt personlige plan, siger Ivalo Frank.

Hun er selv født i Grønland af danske forældre og er siden flyttet til Danmark.

- Jeg havde lyst til at vise Østgrønland fra en anden vinkel, fordi jeg selv kommer fra Vestgrønland og aldrig havde været derovre.

Filmen er netop blevet vist i Nordatlantens Brygge i København i forbindelse med "Biodage".