DMI: Orkan over Nuuk kulminerer nu i formiddag

Kystskibet lå i læ i fjorden, fordi der var for høje bølger i hovedstaden i morges.
Sarfaq Ittuk er kommet til kaj efter en omvej for at ligge i læ. Arkiv Foto © : Frank Wille
21. oktober 2022 11:15

Det stormer over hovedstaden.

I det hele taget er vestkysten fra Sydgrønland og op til Maniitsoq ramt af voldsomme vindstød her til formiddag. 

Værst står det til i Nuuk, hvor det kulminerer lige nu. Det siger Steen Hermansen, der er meteorolog ved DMI i Nuuk til KNR. 

- Vi har målt stormende kuling med vindstød af stærk stormstyrke på 30-31 meter i sekundet, siger han.

Lige nu kulminerer det (klokken 10.38, red.). I løbet af eftermiddagen bliver vinden svagere og bliver til almindelig kuling med vindstød på 14-15 meter i sekundet. 

Sneen er har også fået en overhaling, for orkanen kommer fra syd med syv graders varme. 

Sarfaq Ittuk har ligget i læ

I Maniitsoq er det ikke helt så blæsende som i Nuuk. Her suser vindstød afsted med op til 20 meter i sekundet. 

I Paamiut er der hård vind på 10-12 meter i sekundet. 

Kystskibet Sarfaq Ittuk har lagt til kaj her til formiddag i Nuuk. Det skulle være ankommet klokken 07.30, men på grund af storm og høje bølger sejlede skibet ind fjorden kort fra Sermitsiaq-øen for at ligge i læ.

Der er omkring 110 passager ombord, siger Erna Møller, der er teamleder i Arctic Umiaq Line til KNR.

Også Air Greenland er i problemer. Flyselskabet har været hårdt prøvet i år med forsinkelser og aflysninger på grund storm og tåge i år – og i dag og i morgen er ingen undtagelse.

Al flyvning til og fra Nuuk, Maniitsoq og Paamiut er indstillet.