Diabetes er mere udbredt i bygder

Knap hver 10. grønlænder får diabetes, og det er dobbelt så hyppigt som blandt danskerne.

I Grønland ser det bare ikke ud til, at det kun er for megen mad og for lidt motion, som er årsagen .

Det fortæller forskningsoverlæge Marit Eika Jørgensen, Steno Diabetes Center i København til Ritzaus Bureau.

- Noget overraskende for os finder vi en noget højere forekomst af diabetes i bygderne, sammenlignet med byerne, siger hun.

Overraskelsen skyldes, at folk i bygderne er mere fysisk aktive. De fanger sæl og hval, som hører til den kost, som anbefales.

For 10 år siden blev det anset for at være en fejl, da der blev konstateret mere diabetes i bygderne. Men nu har en ny undersøgelse bekræftet, at det er sådan.

- Vi tænker nu på, om forklaringen kan være genetisk eller bestemt af fødselsvægt, siger Marit Eika Jørgensen.

I bygderne er grønlænderne ikke så genetisk blandet med danskerne. Og i bygderne har det været mere udbredt at få for lidt mad.

- Hvis fødevareudbuddet ikke er stort nok i fosterstadiet, så udvikler man en energisparefunktion, som kan føre til diabetes, hvis der senere i livet ikke er mangel på mad, fortæller Marit Eika Jørgensen.

Der er teorier om, at en genetisk evne til at ophobe fedt er tilpasset et fangersamfund, hvor der i perioder mangler føde. Samme genetiske evne kan imidlertid udvikle fedme i et moderne samfund med rigelig mad.

Kosten i bygderne er næppe årsagen til den mere hyppige diabetes, mener forskeren.

Den nye Ph-d afhandling af Charlotte Jeppesen viser, at folk, der spiser traditionel grønlandsk mad, oftere får diabetes end folk, der spiser mere vestligt.

- Det kom bag på os. Vi tror ikke nødvendigvis, at det hænger sammen med den traditionelle kost, siger Marit Eika Jørgensen.