Det sker i Inatsisartut tirsdag

Først gælder det den omdiskuterede offentlighedslov, som rigsmyndighederne vil have indført for danske ansvarsområder i Grønland. Som KNR har omtalt i sidste uge gælder det den danske lov om offentlighed i forvaltningen fra 2013, der nu står foran en revision af politikerne i Folketinget.

Loven blev betegnet som "Nordens mest lukkede offentlighedslov" af mediejurist Oluf Jørgensen over for KNR. Alligevel er der ingen kommentarer fra Naalakkersuisut til, at loven vil komme til at gælde for rigsmyndighederne i Grønland.

Inatsisartut skal dernæst drøfte et forslag fra Naalakkersuisut om at oprette en grønlandsk repræsentation på Island. Det skal udvikle naboskabet og sikre Grønland det bedst mulige udbytte af samarbejdet med Island. Repræsentationen vurderes til at koste landskassen 2,5 millioner kroner om året.

Naalakkersuisut ønsker derudover at Inatsisartut bakker op om at Selvstyret tilslutter sig "anordning for Grønland om ikrafttræden af visse bestemmelser i beredskabsloven". Det handler om IAEAs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer.

Formålet er at skabe klarhed om de forpligtelser der påhviler den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale og den, der driver et nukleart anlæg, fremgår det af et høringsnotat til beslutningen.

Dagens sidste diskussion i Inatsisartut drejer sig om et forslag om en særlig rådgivningstjeneste for ældre. Det er Inuit Ataqatigiits Debora Kleist foreslår at pålægge Naalakkersuisut at drøfte med kommunerne om der er behov og mulighed for at etablere en sådan særlig rådgivningstjeneste for vores ældre.

Naalakkersuisut støtter forslaget, og fastslår at der bliver stadig flere ældre herhjemme. I 2030 vil der være dobbelt så mange pensionister som der er i dag.

De ældre har brug for trygge rammer og det kan god rådgivning sikre. For eksempel om pension eller boligsikring, skriver naalakkersuisoq for sociale anliggender Sara Olsvig i sit svarnotat.