Det kræver en særlov fra Folketinget, at få kinesiske arbejdere til Grønland

I et høringssvar til den nye storskalalov vurderer Justitsministeriet, at arbejdernes vilkår afviger fra de almindelige vilkår for opholds-og arbejdstilladelser. Og da Grønland ikke har hjemtaget udlændingeområdet, betyder det, at der skal en dansk lov til, før den grønlandske storskalalov kan virke i praksis.

I dag siger De Konservatives leder, Lars Barfoed til dagbladet Information, at der naturligvis vil blive lyttet meget til grønlændernes ønsker, men der bliver ikke tale om bare at give grønt lys uden at forholde sig konkret til indholdet af loven.

- På det punkt skal vi også interessere os for de overordnede geopolitiske aspekter, der kan ligge i det,« siger han.

Lars Barfoed har endnu ikke set det konkrete lovforslag, men i lighed med Venstre og Dansk Folkeparti er han også optaget af, hvad der måtte ligge af potentielle ekstraudgifter for den danske stat til redningsoperationer, sundhedsvæsen og politi og retsvæsen.

»Der skal vi i hvert fald være helt klare på, at det ikke vil medføre følgeomkostninger for den danske stat,« siger Lars Barfoed, der desuden foreslår en ' solnedgangsklausul' i loven for at sikre sig mod uforudsete problemer.

Socialdemokraterne vil ikke spænde ben for, at Grønland kan få udenlandsk arbejdskraft ind i en periode, siger grønlandsordfører Flemming Møller Sørensen. Så længe loven overholder den internationale arbejdsorganisations, ILO's, konventioner, som det tidligere har været debatteret, vil han ikke blande sig i eventuelt kritisable forhold.

-Det er grønlandske anliggender, siger han.

Men de danske politikere er nødt til at spørge ind til substansen og forlange klare svar fra Selvstyret, mener Enhedslistens grønlandsordfører Finn Sørensen.

- Det bliver vi jo tvunget til, så længe udlændingepolitikken afgøres i Rigsfællesskabet. Vi skal vide, hvilket grundlag vi svarer ja eller nej på. Det politiske ansvar kan vi ikke bare tørre af på Grønland, siger han.