"Det kan simpelthen ikke betale sig at arbejde"

Alt for mange får offentlige penge, som de slet ikke har behov for, fordi systemet med offentlig hjælp simpelthen ikke fungerer. Det slår Skatte- og Velfærdskommissionen fast i sin betænkning.
10. marts 2011 11:28

Kommissionen synes for eksempel at kriterierne for at få førtidspension er alt for uklare.

- Det sociale sikkerhedsnet har for store huller. Reglerne er ikke klare for borgerne, og kommunerne administrerer ordningerne forskelligt. Pengene går ikke altid til dem med størst behov, og administrationen af ordningen er besværlig og dyr, lyder kommissionens dom.

Og det resulterer bl.a. i, at alt for mange modtager offentlig hjælp, som de slet ikke burde have.

Næsten 20 procent af den samlede udebetalte offentlige hjælp i 2009 gik til familier, der havde en stor nok indkomst til at de kunne forsørge sig selv. D.v.s. enlige med en indkomst over 110.000 kroner og par med indkomst over 200.000 kroner.

Et af hovedproblemerne for indretningen af systemet er, at så mange borgere har stærkt varierende indkomster hen over året. Men deres økonomiske vanskeligheder skyldes ofte manglende planlægning, skriver kommissionen.

De foreslår, at den offentlige hjælp inddeles i to kategorier, for at gøre praksis klarere end idag: Forsørgelsesydelse og enkeltydelse. Begge skal være skattepligtige og med tilbagebetalingspligt. Det vil sige, at hvis amn før eller efter at have modtaget offentlig hjælp, har en høj indkomst, skal man betale pengene tilbage til det offentlige.

Derudover må ydelsen højst udgøre 80 procent af SIK's mindsteløn. For som kommissionen skriver om nuværende situation: "Det kan simpelthen ikke betale sig at arbejde!" Og det skal laves om.

Et af de fremhævede områder, hvor der skal strammes gevaldigt op, er førtidspensionen.

Her bliver der ikke gjort nok for at forebygge at folk bliver udstødt af arbejdsmarkedet. Og kriterierne for at folk får tildelt førtidspension er uigennemskuelige for borgerne, mener kommissionen. Derfor anbefaler de, at tilkendelsen sker i et førtidspensionsnævn, og at førtidspensionister under 50 år jævnligt får revurderet deres sag.

Nyeste tal fra Grønlands Statistik viser, at 3.871 personer i 2009 var på førtidspension. 1.569 af disse personer var under 50 år.

Tallene viser også, at landets samlede udbetalinger af sociale ydelser er steget med cirka 143 millioner kr. i løbet af perioden 2005-2009, en stigning på ca. 23 procent.