Det internationale polar år giver gode resultater for Canada

Det internationale polar år er færdigt og i Canada har det givet mange resultater. Det internationale polar år er officielt færdigt, men mange projekter fortsætter endnu.
03. august 2009 09:34

Meningen med det internationale polar år er at satse på arktisk forskning og på internationalt samarbejde. Her i Canada har man også satset meget på at samarbejde med de arktiske bydger og organisationer. Den canadiske regering gav over 750 millioner kroner til de arktiske projekter mellem 2007-2009.

Projekterne har været yderst forskellige. Makivik Korporationen i Nunavik fik penge til at udvide dets forsknings faciliteter. Et andet project som Makivik og det canadiske fiskeriministerium var med i var at sammenligne Nunavik fangernes traditionelle viden om hvidhvaler med nye oplysninger indhentet per sattelitsendere sat på hvidhvalerne. Der var forskelle og ligheder i deres viden.

Makivik har i over 33 år udgivet et magasin med artikler og historier skrevet af Nunavimmiut, en sand skattekiste af materiale om Nunavik som ellers ville være gået tabt. Sammen med de to universiteter McGill og UQAM i Montreal, har Makivik nu samlet dette i fire bøger. Den første bog med de såkaldte “old time stories”, ‘den gamle tids’ historier vil blive udgivet næste år.

Beboerne i Kangiqsualujjuaq har arbejdet med mange forskere der kom til bydgen, nu har de deltaget i en konkurrence om at lave de fineste uloer, knive og skindhandsker. Konkurrencen var sponsoret af det Internationale Polar Ăr for at takke bydgen for al dens hjælp. Resultaterne vil blive fremvist på det lokale historie center der skal bygges.

Dette er blot nogen af projekterne i Nunavik, desuden har der været mange andre projekter i hele Canada som alle har været med til at fokusere på vigtigheden af arktisk forskning.