Det grønlandske sprog er ikke i fare

Op mod 60 oprindelige sprog i Canada, er i fare for at uddø.Men det grønlandske sprog - er heldigvis ikke i fare for at forsvinde.
Skrevet af Karsten Sommer
20. februar 2012 06:47

Alligevel er det en vigtig dag at markere her i Grønland, hvor man taler et af verdens små sprog, med kun omkring 50.000 der benytter sig af det.

Det er da også blevet en tradition, at Sprogsekretariatet, hvert år markerer Den internationale Modersmålsdag.

UNESCO's tema for dagen i år er "Modersmålsundervisning og inkluderende uddannelse", hvor der sættes fokus på betydningen af sprog i sammenhæng med retten til undervisning, og fremme af modersmålsundervisningen og uddannelse.

I Nuuk vil dagen blive markeret ved et arrangement i morgen aften i GU-skolens kantine, hvor gymnasieeleverne har forberedt underholdning og sketches med sproget som tema.

Desuden vil der blive vist flere kortfilm under samme tema, fortæller Sprogsekretariatet, der understreger at Modermålsdagens formål er at fremme sproglig mangfoldighed gennem dialog.