Det er in at være indianer i Canada

Det er lige pludselig blevet trendy at være indianer i Canada. Det kan nemlig give visse fordele.
08. juli 2013 07:43

Oprindelige folk i Canada har i mange år ofte prøvet at skjule at de er indianere eller inuit fordi de følte at kunne føre til diskrimination eller give dem skamfølelser. Men ikke længere.

Da den sidste nye indianer stamme, Qalipu Mi’kmaq på Newfoundland, blev anerkendt i 2011, kunne folk, der mente at de hørte til denne stamme ansøge om at få "officiel indianer status" i henhold til Canadas indianer lovgiving. En person der regnes som indianer kan nemlig få uddannelsesstøtte, sygehjælp og en række andre økonomiske goder.

Den daværende minister for oprindelige folk, John Duncan udtalte dengang at dette var en vigtig dag for Mi’kmaq.

Ministeriet for oprindelige folk regnede med at omkring en 20.000 ville ansøge om at blive anerkendt som Mi’kmaq indianer.

Ministeriet er derfor blevet yderst forbavsede over at indtil nu over 103.000 personer har indsendt krav om at blive anerkendt som indianer.

Det kan blive dyrt for regeringen, som derfor nu har ændret ansøgningsreglerne, men det er der mange indianere, der ikke vil acceptere.

Ifølge avisen National Post, anklager den indianske lobby gruppe, Qalipu Watchdogs, nu regeringen for at lyve og for inkompetance, fordi de helt har undervurderet, hvor mange Mik´maq indianere, der faktisk fandtes.