Det er tilladt at campere ved Eqi

Der har været tvivl om det var tilladt at slå lejr ved isbræen Eqi, som er fredet område. - Det er tilladt, oplyser Qaasuitsup Kommunia.
Skrevet af Karsten Sommer
07. maj 2010 08:49

Sommeren nærmer sig, og dermed også tiden hvor befolkningen tager ud i naturen og ligger i telt.

Et af de smukkeste steder i landet er isgletscherområdet ved Eqi i Ilulissat-området.

Og nu informerer Qaasuitsup Kommunia om, at alle til enhver tid har ret til at campere ved Eqi. Meddelelsen kommer efter at nogle campister havde fået oplyst, at de ikke måtte slå telt op ved Eqi.

Men det er altså forkert, slår Qaasuitsup Kommunia fast. I Grønland er der nemlig ingen privat ejendomsret til jord. Og dette gælder også for Eqi. Kommunen ved dog ikke, hvem der havde fejlinformeret turisterne.

Qaasuitsup Kommunia kan i meget tørre perioder være nødsaget til at lave midlertidige forbud mod brug af åben ild. Men det har aldrig medført et forbud mod at campere ved Eqi, understreger kommunen.

- Så bare tag en tur ud i det smukke område, siger Qaasuitsup Kommunia, og det gælder både lokale såvel som turister.

"Eqi" eller ’Sermeq Kujalleq’ er det grønlandske navn på Ilulissat Isbræ, som i 2004 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.