Det er dyrt at drive Nunafonden

Det er dyrt at være gavmild. Det må Nunafonden sande. I hvert fald er udgifterne til fonden eksploderet de seneste år.

Fonden, der har som formel opgave at virke til gavn for almennyttige og velgørende formål i Grønland, bruger således i dag lige så mange penge driftsudgifter som på støtte. Penge der bruges på at betale lønninger til en administrator og bestyrelsesmedlemmer, fine middage, flyveture på business class, overnatninger i suiter og en lang række andre udgifter, som tilsyneladende er løbet løbsk.

Således havde fonden sidste år driftsomkostninger på 2,7 millioner kroner. For de penge blev der delt 3,2 millioner ud. Et ikke prangende resultat, men dog bedre end for to år siden, hvor fonden brugte flere penge, end den gav væk.

Nunafonden ejer en stor aktiepost i Grønlandsbanken, en aktiepost som primært er finansieret af Selvstyret, og derfor er det jo i offentlighedens interesse, hvordan midlerne fra fonden bruges.

Blandt de helt tunge udgiftsposter er administrationen. Således har man i dag et fint kontor i Nuuk, hvor man kan gå ind fra gaden og søge midlerne. En administrator til at passe biksen, og sådan en skal jo både have høj løn, bil og fine feriefrirejsetillæg. Samlede omkostninger for kontor og administrator godt 1,2 millioner kroner.

Også bestyrelsen, som primært består af politikere, er en dyr størrelse. Således kostede bestyrelsen sidste år 687.000 kroner. Heraf røg de 300.000 på lønninger, mens et tilsvarende beløb blev fyret af på rejser, hoteller og restauranter.

Kigger man lidt tilbage i budgetterne, så afslører tallene en historie om udgifter på himmelflugt. Går vi tilbage til 2005 var fondens udgifter på 630.000. I 2009 var de på 1,5 millioner og i 2013 var de altså på hele 2,7 millioner. Det samtidigt med, at fonden altså ikke er begyndt at dele flere penge ud. Faktisk tværtimod.

Radioavisen har talt med nuværende formand for Nunafonden Per Berthelsen Siumut. Han ønsker dog ikke at udtale sig om fonden, men henviser til de tidligere formænd.