Det behøver ikke at koste det hvide ud af øjnene

Kendskabet til områderne ved Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq blevet spredt med succes gennem sociale medier.
Skrevet af Noah Mølgaard
04. oktober 2011 09:49

"Rough. Real. Remote".

Det er navnet på kampagne som Destination Arctic Circle søsatte i foråret. Der blev blandt andet produceret seks kort film om slædekørsel, snescooter, skisport, byliv, bygdeliv, skiløb fra uberørt sne og oplevelser ved indlandsisen.

De korte film er i løbet af et halvt år blevet set af 15.000 mennesker fra 70 forskellige lande. Dermed har projektet som Air Greenland, Grønlands Turist- og Erhvervsråd samt Destination Arctic Circle har været fælles om nået sit mål.

- Man kan ikke måle direkte om det giver flere turister til Midtgrønland, siger Mads Pihl fra Destination Arctic Circle til KNR.

- Men vi har startet en længere varende proces. For de store turistoperatører kan bruge lang tid inden de for alvor begynder at sælge rejser til nye områder, siger Mads Pihl.

Han vil varmt anbefale overfor andre turistdestinationen i Grønland om at bruge sociale medier. Og nu har de lagt deres erfaringer frem på bloggen http://blog.arcticcircle.gl/ som kun er på engelsk.

- Det er god måde at promovere destinationer, siger Mads Pihl, der fortæller at de har brugt omkring 140.000 kroner på de seks korte film, de har produceret.

- Det er billigt, når man er tre selskaber, som skal dele udgifterne, siger Mads Pihl.