Derfor lukker DR HD

Den populære kanal DR HD kan ikke længere ses af grønlandske seere. Men beslutningen om, at lukke DR HD er blevet truffet af DR's bestyrelse i forbindelse med omlægningen af DR's tv kanaler.
Skrevet af Noah Mølgaard
09. januar 2013 10:04

Mange tv-seere i Danmark og Grønland har fulgt med i X Factor USA, som blev sendt i DR HD. Der kunne seerne følge med i popdronningen Britney Spears, teenage idolet Demi Lavato, Simon Cowell og LA Reid bedømme amatørsangere.

Men nu lukker DR HD for både grønlandske og danske seere. Den beslutning blev truffet i DR's bestyrelse i juni 2012, hvor der samtidig blev truffet en beslutning om at åbne to nye kanaler. Det bedste fra DR HD og DR Kultur bliver vist i DR2, når DR gennemfører omlægningen af kanalerne. DR2 kommer også til, at sende satireprogrammer. DR meldte ellers ud at omlægningen ville ske i starten af januar, men er blevet forsinkede.

Og den beslutning rammer også grønlandske seere, der gennem selvstyrets gratis DVB-T kanaler, har kunnet følge med i DR HD's udsendelser.

Grønlandske tv-seere kan nu per 7. januar se KNR1, DR1, DR2, DR Ultra og KNR2. DR Ultra erstatter Ramasjang, og viser programmer for de større børn i aldersgruppen 7-12 år.

Beslutningen om hvilke kanaler, der vises i de gratis DVB-T kanaler er taget af Naalakkersuisut på baggrund af anbefaling fra KNR.

- I flere byer er DR1 med i TV pakken, som sælges af den lokale TV forening. Men DR1 vises i sin helhed ud fra hensynet til seerne i de byer, der ikke har den mulighed, siger KNRs direktør Ivalo Egede.