Derfor forkorter de unge ordene

Men hvorfor sparer de unge egentlig på stavelserne?

Sara Lyberth er 15 år og går på første år i Midtgrønlands Gymnasiale Skole. Og forklaringen  på de forkortede ord er ifølge hende ganske simpel.

- Det går hurtigere på internettet, hvis man forkorte ord og er billigere, hvis man forkorte, når man sender en sms. Vi undgå at skrive ordernes endelser, siger GU-studerende i Nuuk Sara Lyberth.

Aviaq Larsen er 20 år og går på andet år i Sydgrønlands Gymnasium. At den nye teknologi er medvirkende til, at de unge forkorter ord, er hun enig i og siger:

- Når vi sender sms'er eller når vi er i kontakt med venner, så bruger vi for det meste forkortede ord, fordi vi kan sige det, vi gerne vil, hurtigere. Når vi bruger forkortede ord, så bruger vi mindre tid og kan skrive hurtigere, siger GU-studerende i Qaqortoq, Aviaq Larsen.

Dia Mølgaard Lennert er 19 år og går på tredie år i Nordgrønlands Gymnasium. Ifølge hende forkorter nordgrønlands unge ikke så meget det talte sprog som i midt og i syd. Men når de sender sms'er eller er på internettet, kan de dog godt finde at skære ned på endelserne.

- Vi forkorter ikke så meget orderne i det talte sprog. Men når vi skriver, så kan vi godt forkorte nogen af orderne for eksempel, når vi sender sms'er eller er på Facebook. Det er der, vi forkorter ord, siger GU-studerende i Aasiaat, Dia Mølgaard Lennert.

Men det er ikke kun mobiltelefoner og internettet, der har gjort ord og sætninger kortere. I det talte sprog har man længe trukket ordene sammen, oplyser Sprogsekretariatets leder Carl Christian Olsen. Et af de hyppigst anvendte eksempler er ulloqeqqa, der er en sammentrækning af de to ord "ullup qeqqa", som betyder middag.

Og de unge selv har da heller ikke svært ved at finde nutidige eksempler.

- Ord som vi forkorter er for eksempel ippas tikikkam, siger GU-studerende i Midt, Sara Lyberth, og oversat betyder det "jeg kom i går", 

- Vi forkorter ord som "iking ingerlanng", siger GU-studerende i Syd, Aviaq Larsen, og her er oversættelsen "lad os går derover".

I Nordgrønland er det måske meget sigende lidt sværere for Dia Mølgaard Lennert at finde eksempler på, hvor der bliver skåret ned. Men:  

- Vi bruger meget det forkortede ord "kisian",  siger Dia Mølgaard Lennert. Og det betyder såmænd - men.

På Sara Lyberths gymnasium - GU i Nuuk - er der altså denne uge temadage om netop det grønlandske sprog. I går klokken 19 var der digtoplæsning i Katuaqs lille sal, og arrangementet var åbent for alle.