Der har også været byg til grønlandsk øl

En tudsegammel fund giver endegyldigt bevis på at nordboerne dyrkede byg og kunne dermed brygge deres egen øl i Erik den Rødes tid.
Skrevet af Noah Mølgaard
26. januar 2012 09:18

En gruppe danske forskere har lavet udgravninger i Sydgrønland i 2010 0g 2011. Nu viser analyserne, at der blev dyrket byg. Det er en gammel teori som nu er blevet bevist.

- Arkæologerne har altid forestillet sig, at de tidlige nordboere forsøgte at dyrke jorden ved deres gårde i det frodige Sydgrønland. Men det er først nu, at det er blevet undersøgt og påvist, fortæller en henrykt Peter Steen Henriksen, der som agronom ved Nationalmuseet har ledet ekspeditionen på Grønland til Videnskab.dk.

Det er bittesmå kornaks, der er blevet fundet i en vikingemødding, som er blevet analyseret. Og det har vist at være forkullet kornaks, der endegyldigt beviser at nordboerne dyrkede korn i Sydgrønland.

- Når vi finder aksdele, er det et meget stærkt indicium på, at de første nordboere dyrkede deres eget korn, siger Peter Steen Henriksen.

Men koldere klima gjorde, at det ikke længere var muligt at dyrke korn i Grønland. Det gjorde at det blev svært for nordboerne at overleve, da korn havde stor betydning for deres liv.

Sidste skriftlige livstegn fra nordboerne er fra et bryllup i Hvalsøe Kirke i 1408. Ingen ved præcist hvordan og hvornår nordboerne forsvandt fra Grønland.