Der er stadig 94 tons hellefisk til jollefiskerne i Diskobugten

En arbejdsgruppe skal tage stilling til, hvornår den skal fiskes op
Skrevet af Ludvig Siegstad
23. august 2012 10:32

KNR er i besiddelse af dokumenter der fortæller, at der faktisk er 94 tons tilbage af kvoten for jollefiskerne i Diskobugten, som nu ikke er fisket op.

Grønlands Fiskeri Licens Kontrol meddelte den 25. juli, at det kystnære fiskeri efter hellefisk med jolle i Diskobugten stoppede den 28. juli, da kvoten for joller var ved at være opfisket. I den anledning understregede GFLK, at den 28. juli er således den sidste indhandlingsdato for joller.

GFLK´s direktør Mads Trolle Nedergaard oplyser overfor KNR, at de 94 tons, der er tilbage var oprindeligt tiltænkt fiskeri i december. Han understreger, at kvoten vil blive frigivet, når der er fundet en løsning på fiskeriet for resten af året.

- Der sidder en arbejdsgruppe og vurdere, hvordan fiskeriet skal foregå for resten af året, siger Mads Trolle Nedergaard.