Der er ingen kommunefoged i Nutaarmiut

Bygden, som har omkring 46 indbyggere, har siden bygdens grundlæggelse ikke haft en kommunefoged.
Skrevet af Ludvig Siegstad
09. februar 2012 06:35

Hver tredje bygd herhjemme har ingen kommunefogeder, og det gælder for 16 bygder. Og blandt dem er Nutaarmiut.

Bygdebestyrelsens formand for bygderne Nutaarmiut, Tasiusaq og Kullorsuaq, Simon Sakariassen, fortæller, at der aldrig har været ansat en kommunefoged i Nutaarmiut, og der ikke er normeret en stilling for en kommunefoged i bygden.

- Og siden 2010 har Tasiusaq heller ikke haft en kommunefoged, understreger Simon Sakariassen, Tasiusaq til KNR.

Bygdestyrelsen har ved lejligheder opfordret borgerne i bygden til at søge jobbet.

- Der er flere interesserede i at få jobbet, men når de får at vide, hvor meget de ville få i løn, trækker de sig tilbage, siger Simon Sakariassen.

I en bygd under 100 indbyggere, får en kommunefoged 6.500 kroner i løn, svarende til 540 kroner om måneden. Og for en bygd over 600 indbyggere indkasserer en kommunefoged 45.000 kroner om året, 3.700 kroner om måneden.