Dennis redder sin ven fra druknedøden

Inutsiaq Olsen kan takke sin ven, Dennis Poulsen fordi han i dag kan opleve sin vens belønning for sin heltedåd, som han gjorde tilbage i juni.
Skrevet af Per Andersen
26. september 2011 11:49

13-årige Dennis Poulsen og den 10-årige Inutsiaq Olsen legede med deres hjemmelavede båd i juni måned i søen ”Qooroorsuaq” ved Nasiffik i Ilulissat.  Drengene kunne ikke bunde med strakte ben i søen.

På et tidspunkt kæntrede den 10 årige Inutsiaq Olsen med sin hjemmelavede båd, da han mistede balancen. Han sank næsten med det samme fordi han ikke kunne svømme. Han kom dog til overfladen igen ved at sparke. Det gjorde han i længere tid, men kunne ikke svømme selv til bredden. Heldigvis kom hans 13-årige ven Dennis Poulsen til undsætning.

På det tidspunkt sprang den 13-årige i søen efter sin ven, hvor han fik sin ven ind til bredden.

Og i formiddags, klokken ti kunne så Dennis Poulsen modtage 2.000 kroner for sin heltedåd som han gjorde i juni måned.  Det var politiassistent Abia Ottosen fra politiet i Ilulissat som overrakte prisen til den unge helt.