Den syntetiske stemme Martha skal styrke undervisningen

Den syntetiske grønlandske stemme - Martha - begynder nu for alvor at gøre sit indtog i undervisningen af læsesvage elever og studerende.
Foto © : Jaaku Lyberth/KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
20. april 2016 05:44

Martha blev lanceret sidste år og kan for eksempel bruges til at oplæse undervisningsmaterialer og hjemmesider.

Det er lærere, pædagoger og studerende i Sisimiut, Nuuk og Ilulissat blevet undervist i de seneste uger. Bag undervisningen står medarbejdere fra Synscenter Refsnæs og Sensus.

Synscentret er det nationale kompetencecenter for blinde og svagtsynede børn i Danmark.

I formiddag onsdag deltager lærere og elever fra Piareersarfik Nuuk i en workshop om brugen af Martha.

Den syntestiske stemme er en del af et projekt der løber i perioden 2013 til 2016. Projektet er støttet af VELUX Fondene.

Prøv Martha her.