Den Lille Havfrue udsat for hærværk

Den ikoniske statue Den Lille Havfrue ved Langelinie i København har været udsat for hærværk med rød maling.
Arkivfoto Foto © : Mompl/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
30. maj 2017 08:05

Det var omkring klokken 6.30 i morges, at politiet fik anmeldelsen.

- Vi ved ikke, hvor længe den har stået med farven rød, men det er nok sket i løbet af natten, oplyser Thomas Tarpgaard, der er vagt ved Københavns Politi

Motivet er formentligt politisk, mener politiet.

Med rød farve er der nemlig skrevet "Danmark defend the whales of the Faroe Islands" - Danmark, beskyt Færøernes hvaler.

På Færøerne er der stor tradition for grindejagt, og det møder stor kritik fra dyreaktivister, og noget tyder på, at hærværket kan have relation til den færøske tradition.