Den danske venstrefløj mener Grønland skal have ret til højere CO2 udslip

Den danske venstrefløj i form af SF og enhedslisten bakker nu op om Grønlands ønskr om højere CO2 udslip i en kommende klimaaftale. Klimaministeren forstår godt det grønlandske ønske og vil gerne finde en løsning, men hun giver ingen løfter.
04. september 2009 14:11

- Jeg har generelt ikke meget forståelse for folk, der gerne vil udlede mere CO2. Opgaven er jo sådan set det modsatte. Men jeg har stor forståelse for Grønlands ønske om også i fremtiden at kunne udvikle sig, og det skal der jo findes en løsning på. Sådan lød det denne morgen fra Klima og energiminister Connie Hedegaard i et interview med P1 morgen.

Forhandlingerne mellem Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og Connie Hedegaard pågår dog endnu. Og endnu synets klimaministeren ikke specielt tilfreds med grønlands ønske om, at fjortendoble sin CO2 udledning i fremtiden. Det er der dog andre i den danskpolitiske verden der gør - venstrefløjen i form af SF og Enhedslisten kræver nu en mere direkte håndsrækning for de grønlandske klimaønsker. Enhedslistens energiordfører Per Clausen sagde således til P1 morgen:

- Det er jo sådan at de ringe vestlige lande og herunde formentlig også Danmark vil have rigeligt med muligheder for CO2 udslip i forhold til hvad der er retfærdigt på globalt plan. Så derfor mener jeg det indenfor Danmarks ramme må være muligt at finde en særlig ordning til grønlænderne.

Og lidt til højre for Enhedslisten, mener også SFs Energiordfører Anne Grethe Holmsgaard, at Grønland har krav på modydelser efter at Danmark gentagene gange har brugt de smeltende isfjelde til at illustrer klimaforandringerne.

- Der har jo været et hav af delegationer med Anders Fogh Rasmussen og Connie Hedegaard oppe ved isfjorden og jeg synte jo man skylder Grønland noget. Siger Anne Grethe Holmsgaard.

Den danske klimaminister er dog ikke enig. Hun mener derimod at de mange klimabilleder fra Grønland gør det sværer at imødekomme kravet om et højere CO2 udslip.

- I den politiske verden, vil det da ikke være ganske enkelt at forklare kollegerne, hvis dem (red. Grønland) der bliver ramt og mærker klimaforandringerne, kommer og skal have nogle undtagelser som ingen andre har hørt om. Det er jo derfor det er vigtigt at få undersøgt: Er der muligheder, for Grønland er selvfølgelig et særligt samfund. Siger Connie Hedegaard til P1.

Folketingsmedlem Juliane Henningsen er, med visse forbehold, sikker på, at en enighed om de grønlandske klimakrav nok skal falde på plads.

- Jeg tror fuldt og fast på at vi når til enighed. Men det kræver også at Connie hun anerkender Rigsfællesskabet ikke kun består af Danmark og Danmarks drømme om klimaforandringer, men at Grønland også er en del af billedet og at Grønland også i forhold til Selvstyret skal have lov til at udvinde de ressourcer der er. Siger Juliane Henningsen.

Den 15. september afholder formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og Connie Hedegaard endnu et møde om klimaforhandlingerne.