Demokraterne vil ofre ny lufthavn for billige flybilletter
Flybilletter til og fra Grønland og rundt i landet bør være meget billigere i fremtiden, lyder det fra Demokraterne.
- Jo billigere rejser vi får, des flere turister kommer der, og jo flere penge vil Grønland tjene, siger Randi Vestergaard Evaldsen til KNR.
Læs også Lufthavn i Qaqortoq er nu et skridt nærmere
Demokraternes næstformand mener, at billige flybilletter er nøglen til, at vi kan få lige så mange turister som de har i Island for eksempel. På vores naboø havde de sidste år næsten en million turister på besøg, en vækst på 20 procent.
Lufthavn skal betale
En satsning på billigere flybilletter kunne ske på bekostning af flere nye lufthavne.
- Pengene de skal komme fra de midler, som der afsættes til at bygge lufthavne. I stedet for at bygge nye lufthavne, synes jeg pengene skal bruges på at sænke billetpriserne, siger hun.
Læs også Qaqortoq får sin lufthavn
Dermed lægger Randi Vestergaard Evaldsen sig op af Partii Naleraqs kritiske holdning til at bygge en lufthavn i Qaqortoq lige med det første. En lufthavn til Qaqortoq var en del af det fungerende Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2015.
Læs også Qaqortoq-lufthavn i fare
Den politiske linje om at vente med flere lufthavne til der er råd bekræftes af partiformand, Andreas Uldum. Det er værd at bemærke, at Demokraterne under forrige formand, Jens B. Frederiksen, lovede nye lufthavne til både Qaqortoq og Tasiilaq. Dette må altså siges at være et skifte i Demokraternes politik.