Demokraterne vil have skærpet våbenloven

Hvis det står til Justus Hansen fra Demokraterne, skal børn under 16 år, ikke længere have mulighed for at eje et skydevåben. Forslaget møder modstand hos fangerfamilier.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
23. april 2010 11:48

- Det vil være et indgreb imod vores fangerkultur og tradition, siger fanger Karl Kristian Kruse fra Niaqornat ved Uummannaq.

Han er selv blevet oplært af sin far i at håndtere skydevåben. Han er ligeledes i fuld gang med at oplære sine to sønner, på henholdsvis 11 og 13 og år, i håndtering af skydevåben.

Ifølge lovforslaget må børn stadig gerne lære at skyde før de er 16. De må blot ikke eje et våben.

Karl Kristian Kruse er dog enig med Justus Hansen i, at man indføre regler for, hvordan skydevåben bliver opbevaret.

Den gældende våbenlov for Grønland er fra 1992. I dag må børn fra 12 år eje et skydevåben, og mange drenge får rifler i konfirmationsgave.