Meningsmåling: Demokraterne står til stor fremgang

Demokraterne står til at få et forrygende valg ifølge den seneste meningsmåling, som HS Analyse har foretaget for KNR og Sermitsiaq.AG.
Randi Vestergaard Evaldsen
Randi Vestergaard Evaldsen Foto © : Jonas Fievé/KNR
Skrevet af Kenneth Elkjær
20. april 2018 09:07

Partiet står til at få knap hver femte stemme i den nye måling. Hvis målingen holder stik på valgdatoen betyder det, at partiet får seks pladser i Inatsisartutsalen, to mere end ved sidste valg.

Demokraterne henter særligt stemmer fra de store partier, Siumut og Inuit Ataqatigiit, som begge går tilbage i målingen i forhold til valgresultatet fra 2014.

LÆS OGSÅ IA går tilbage - men lægger sig i front

Randi Vestergaard Evaldsen og hendes hold af kandidater er særligt populære i to grupper i befolkningen. Førstegangsvælgerne og folk, der ikke har stemt tidligere her i landet som tilflyttere og sofavælgere.

Partiet er samtidig blevet mere populær udenfor Nuuk end tidligere.

Målingen er blevet foretaget i dagene 11-15. april. 723 personer har svaret. Hver fjerde af de adspurgte svarer, at de endnu ikke har besluttet sig for, hvor de vil sætte deres kryds.