URAN Demokraterne: Ingen folkeafstemning om uran

Der kommer ingen folkeafstemning om uranudvinding - i hvert fald ikke, hvis det står til Demokraterne.
Foto © : Nils Baum/Bureau for Inatsisartut
Skrevet af Jonas Fievé
15. april 2016 05:57

Partiet slår i en pressemeddelelse fast, at det er Inatsisartut der træffer beslutningen.

- Vi lever i et repræsentativt demokrati, hvor vi politikere er valgt til at træffe beslutninger. Folk skal kunne regne med, at de beslutninger, vi træffer, er gældende og ikke bliver ændret fra dag til dag, uddyber partiet i pressemeddelesen.

Desuden slår de fast, at det var et flertal i Inatsisartut, som ophævede nultolerancen, og at der på den baggrund er blevet investeret millioner af kroner i efterforskningen.

Demokraterne frygter derfor, at det kan skade landets internationale troværdighed, hvis man alligevel beslutter at udskrive en folkeafstemning om uranspørgsmålet.