Finanslov 2017 Demokraterne: Hvordan vil I dække underskuddet?
Det var Demokraterne mod resten af partierne i Inatsaisartut under finanslovens tredjebehandling i Inatsisartut. Demokraterne forsøgte at få svar på, hvordan koalitionspartierne vil finansiere det fremtidige underskud, der vil opstå som følge af de tiltag, det nye naalakkersuisut har sat på finansloven til tredjebehandlingen.
Jens Immanuelsen fra Siumut var her meget fortrøstningsfuld og sagde, at det måtte man indlede forhandlinger om.
Læs også Finanslov 2017 Naalakkersuisoq for finanser beroliger Inatsisartut
Læs også Finanslov 2017 Det koster den nye koalition
I den forbindelse kom Jens Immanuelsen blandt andet ind på, om det er rimeligt, at der er forskellige skatteprocenter i landet, med særlig henvisning til hovedstadskommunen, hvor kommuneskatten er to procent point lavere end i både Kujalleq og Qaasuitsup.
Skyder skylden på servicekontrakter
Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede, skød dog skylden for underskuddet over på det tidligere naalakkersuisut, idet han mener, at det nye naalakkersuisut kunne have sparet mange penge, hvis der var blevet lavet et bedre stykke arbejde med servicekontrakterne på passagerbefordring.
Selvstændighedsspørgsmålet blev også blandet ind i debatten, da Demokraterne ville vide, hvordan partierne vil gøre Grønland økonomisk selvstændigt.
Spørgsmålet er aktuelt fordi naalakkersuisut vil bruge 11 millioner på en forfatningskommission og foreløbig 12 millioner til et departement for selvstændighed.
Læs også Finanslov 2017 Ny koalition skaber underskud på 145 millioner kroner
Læs også Demokraterne Naalakkersuisut stikker folk blår i øjnene
IA: Grønland er som en måneraket
Her sammenlignede IAs Peter Olsen Grønlands økonomi med en måneraket:
- Den skal have meget brændstof på for at lette, men når den først er kommet ud i rummet, så har den ikke brug for så meget brændsof, lød det optimistisk fra Peter olsen.
Jens Immanuelsen henviste til, at Grønland vil få mere ud af sine aftaler med fremmede magter, herunder flere indtægter fra aftaler med USA om at landet eksempelvis kan benytte Pituffik.
Selvbåren økonomi sat på pause
Demokraterne ønskede også at vide, hvor Siumut støtter op om en finanslov som ikke opfylder kravene i den nye budgetlov, der også blev vedtaget mandag.
Jens Immanuelsen henviste til, at man vil indlede forhandlinger for at finde pengene fremover. Et problem som Immanuelsen selv er med til at understrege i sin egenskab af formand for finansudvalget i udvalgets betænkning til tredjebehandlingen.
Læs også 55 mio. Gem til de regnefulde dage
Udvalget slår nemlig fast, at arbejdet mod en selvbåren økonomi er sat på pause, og at de nye ufinansierede tiltag fra naalakkersuisut vil betyde store udfordringer i de kommende års finanslovsforhandlinger, da underskuddet vil stige støt til næsten 100 millioner kroner i 2020.
Naalakkersuisoq: Vi skal nok overholde budgetloven
Naalakkersuisoq for finanser Aqqaluaq B. Egede beroliger Inatsisartut i sit svarnotet med, at der er tale om et relativt lille underskud - i gennemsnit under 40 millioner om året i de fire år, og så henviser han desuden til, at Landskassen har masser af penge på kistebunden - faktisk mere end en milliard kroner.
Han tager dog også kritikken til sig og beskriver faktisk selv, hvordan at naalakkersuisut bliver tvunget til at være mere påpasselige i fremtiden, på grund af budgetloven.
Loven vil kort fortalt tvinge naalakkersuisut til at "tænke mere økonomisk langsigtet", som Aqqaluaq B. Egede skriver - underforstået, at det altså ikke er lykkedes i denne omgang.
