Delte meninger om skatteforhøjelse

Skattestigningen på 1 procent får en blandet modtagelse i Qaasuitsup Kommunia. De, der er forvejen spinker og sparer, vil ikke acceptere flere udgifter, mens andre godtager skattestigningen på den betingelse, at pengene bruges til byggeri og udvikling.
Skrevet af Oline I. Olsen
30. november 2010 15:51

Borgerne siger:

Karen Cortzen, der med sit arbejde er med ude at gå tur med børnehaven, har det ikke godt med skatteforhøjelsen. Hun får SIK-løn og har børn i børnehaven, som hun betaler takster til.

- Det er ubehageligt med den forhøjelse, det vil uden tvivl ramme vores økonomi, siger Karen Cortzen.

Men hun er ikke den eneste som er utilfreds med skatteforhøjelsen på 1 procent. Amalie Hansen, der er pensionist, er også betænkelig ved situationen.

- Jeg er ikke meget for den skatteforhøjelse, for jeg er pensionist, jeg spinker og sparer, og har intet arbejde. Og jeg er ikke meget for at betale mere skat af min pension. Jeg ved godt, at alting koster, men jeg har intet arbejde og skal få det til at række til en hel måned, og det er hårdt at høre om skatteforhøjelsen, siger Amalie Hansen. Laarseeraq Eriksen er også en pensionist. Han er træt af at høre om en skatteforhøjelse, nu hvor kommunen allerede sparer over hele linjen.

- De har sparet penge væk på handicap- og ældreområdet, selv julearrangementer for ældre er der sparet på. Skatteforhøjelsen vil uden tvivl ramme min økonomi. Min pension vil blive mindre, og jeg har i forvejen meget lidt til dagen, siger Laarseeraq Eriksen.

Selvom der er protester og modstand mod skatteforhøjelsen i Qaasuitsup kommunia, er der også dem, som kan se meningen med forhøjelsen. To af dem er Abelone Grønvold Olsen og Paaviaaraq Olsen.

- Hvis vi skal have udvikling og byggeri i vores by og andre byer og bygder i kommunen, så har jeg intet imod den skatteforhøjelse. Jeg regner derfor bestemt med, at den forhøjelse på 1 procent skal gå til byggeri, siger Abelone Grønvold Olsen.

Paaviaaraq Olsen er enig.

- Jeg er med på den skatteforhøjelse, vi har brug for udvikling, og der er brug for, at vi tagrt vores ansvar i økonomien. Det vil helt klart går ud over min pengepung, men vi skal huske på, at hvis der skal byggeri og udvikling til, så skal vi også give en hånd med, siger Paaviaaraq Olsen.