De unge vil ikke svigte det grønlandske sprog
- De ældre siger, at vi svigter vores gamle sprog, og det vil vi ikke lade hænge på os, siger Hans Henrik Poulsen , som er 3.års elev i Nuuk.
Derfor har GU eleverne i Nuuk, taget en uge ud af skemaet for at fordybe sig i det grønlandske sprog.
Lederen af sprogsekretariatet Carl Christian Olsen har kun ros til overs for dette initiativ.
- Det er ikke nok, at man irettesætter de unges brug af det grønlandske sprog, man skal også indgå i en dialog, siger lederen af sprogsekretariatet.
Hos forfatterforeningen maner formand Hans Anthon Lynge også til besindighed i kritikken af de unges sprog. Debatten om et truet grønlandsk sprog er nemlig langt fra ny, understreger han.
- Der var engang en missionær der sagde:" At grønlænderne ikke skatter deres sprog da de modtager så mange nye ord ukritisk, og sproget vil uddø i løbet af få år" , siger formanden for forfatterforeningen Hans Anthon Lynge, og understreger:
- Sproget er ikke døende og det lever i bedste velgående.
Debatten om det grønlandske sprog fortsætter i aften med fremlæggelsen af de unges digte og sange. Torsdag afsluttes debataftenerne på GU`s bibliotek Eskimoslottet med gyserfortællinger.