De kongelige deltog ved mindegudstjenesten

I Norge har politiet på et pressemøde i dag gjort rede for forløbet i forbindelse med eftersøgningen af dræbte i farvandet omkring Utøya og politiindsatsen generelt i forbindelse med terroraktionerne i fredags.
27. juli 2011 16:29

Der har i dag har der været holdt mindegudstjeneste for de dræbte i Norge i Vor Frue Kirke i København.

Kirken var fyldt med helt almindelige danskere og nordmænd, og flere stod i kø for at komme ind.

Derudover deltog hendes majestæt dronningen, kronprinsparret, ministre og et bredt udsnit af danske politikere.

Den norske ambassadør i Danmark Jørg Villy Brunebakk og statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt hver tale. Begge talte de om det fællesskab, der er mellem Danmark og Norge. Og statsminister Løkke Rasmussen beskæftigede sig i sin tale med de åbne nordiske samfund.

Den norske ambassadør kaldte i sin tale højtideligheden i Vor Frue Kirke for en kærlig omfavnelse fra Danmark.