De første kvindelige OL deltagere fra Saudi-Arabien

Om 14 dage er De olympiske Lege i London i fuld gang. Og for første gang stiller Saudi-Arabien op med to kvindelige atleter.
Skrevet af Ritzau
15. juli 2012 14:09

Det arabiske land, der ellers har et meget konservativt syn på kvinder, har meddelt at de sender en kvindelig 800-meter-løber og en judokæmper til London.

Nyheden glæder præsidenten for den internationale olympiske komité, Jaques Rogge.

Den saudiarabiske beslutning betyder nemlig, at samtlige 205 deltagerlande ved De Olympiske Lege stiller med kvindelige atleter.

- De saudiarabiske kvinder får følgeskab af kvinder fra Qatar og Brunei, og det betyder, at alle lande sender kvinder til OL, siger Jaques Rogge.

OL begynder 27. juli og slutter 12. august.