Afstemning De bedste juletoner kommer fra Chris Rea

Bjældeklang, Dejlig er Jorden eller Ikitsisaarniannguaq. Hvilken julesang er den bedste gennem tiden?
Foto © : Thorvald Bernhardtsen
Skrevet af Merete Lindstrøm
25. december 2018 17:23

Julesange. Vi elsker dem. Vi elsker at hade dem.  Eller også har vi bare fået nok efter at have hørt de samme en måned i træk. Men nogle julesange er bare mere populære end andre. På dr.dk har de lavet en afstemning om, hvilken julesang der er alle tiders bedste julesang. Det er hverken Wham eller den romantiske All I want for Christmas, der er løbet med sejren. Det er derimod Chris Rea - Driving Home for Christmas, der med 21 procent af de 29.000 stemmer snupper første pladsen. 

 

Chris Rea ~ Driving Home For Christmas  (1986)

 

Og den er faktisk skrevet - ja gæt engang - i bilen på vej hjem til jul med familien

Wham med Last Christmas er henvist til en andenplads med 18 procent af stemmerne, og Mariah Careys All I want for Christmas is You ender på en tredjeplads med 10 procent.

Lidt længere nede af listen på en 13. plads finder vi vores egen Julie Berthelsen sammen med Martin Brygmann med julekalendersangen Jesus og Josefine med 604 stemmer. 

 

 

Har du også en yndlingsjulesang, så skriv den i kommentarfeltet.