De ældres fornemmelse for is

De ældre Nunavummiut er dybt respekteret i Nunavut. De har en stor viden om dyrene og naturen og, også om isen, som er et af de vigtigste elementer i deres liv. Mange steder i de canadiske arktiske egne prøver man at nedskrive denne viden mens tid er.
13. april 2011 13:36

Forskere fra Carlton universitet i Ottawa har i de sidste 9 år arbejdet sammen med 100 ældrefra bygderne Pangnirtung, Cape Dorset og Igloolikfor at samle al deres viden om is.

De ældre har været glade for at medvirke i projektet, for som de siger ”De unge bruger  ikke længere isen som de ældre gjorde, og de ved heller ikke så meget om den”.

De ældre var også glade for at kunne give deres viden videre, især nu hvor klimaforandringerne ændrer på isen.

Informationerne, som de ældre har givet er blevet til et nyt is-atlas, kaldet sikuatlas,  det viser isforholdene og rejseruter over isen.

Dette atlas findes på nettet, og er et interaktivt atlas hvor man kan høre de ældre sige navnene på de mange forskellige steder.

Siku-atlas vil nu blive brugt i Nunavuts skoler så at de  ældres viden lever videre. Det findes på www.sikuatlas.ca