Database skal hjælpe med at finde forsvundne Inuit TB-patienter

Mange canadiske Inuit forsvandt i 1950'erne, hvor de blev sendt sydpå for at blive helbredt for tuberkulose. Nu skal en database hjælpe med at finde frem til de forsvundne.
Foto © : Zach Korb/Flickr Creative Commons
26. oktober 2017 08:49

I 1950'erne var der en tuberkuloseepidemi blandt Inuit i det østlige Arktis, hvad der nu er Nunavik og Nunavut.

I løbet af ti år blev omking halvdelen af alle inuit sendt sydpå til et TB-sanatorium. Det anslåes af det var omkring 5240 inuit ud af en gruppe på kun 11500 på det tidspunkt.

Inuit-patienterne blev bare taget vaek, nogle gange blev et spædbarn taget fra moderen og givet til en anden på kajen, så hun kunne sendes sydpå med hospitalsskibet.

I 1950'erne levede mange Inuit i Canada stadigvæk et nomadeliv og desuden havde de ikke efternavne, så det var ofte meget svært, eller helt umuligt, at finde dem igen når patienterne skulle sendes hjem, desuden var mange også døde sydpå.

Dette har betydet, at det er meget svært at finde familiemedlemmer og finde ud af, hvor de måske er begravet.

Inuit Tapiriit Kanatami er i samarbejde med den canadiske regering nu ved at færdiggøre en database med navnene på de inuit der var sendt sydpå til TB-behandling. Projektet hedder Nanilavut (Lad os nu finde dem, red.).

Natan Obed, præsident for ITK, udtaler til CBC News,  at dette vil hjælpe de mange familier med langt om længe at finde ud af hvad der er sket. Han har også bedt den canadiske regering om en formel undskyldning for hvad der skete.