Danskerne drikker mindre

Alkoholforbruget i Danmark er faldet for første gang i mange år, men detailhandlen er ikke overbevist om, at danskerne drikker mindre.
Skrevet af Louise M. Kleemann
09. februar 2010 11:29

Danskerne drak mindre i 2009 I forhold til året før. I de første 9 måneder af 2009 har der været et fald i alkoholsalget på 20 procent. Derudover er den gennemsnitlige alkoholforbrug pr. person også faldet med 1,5 liter i forhold til tallene i 2004.

Ifølge den danske Bryggeriforening er ølsalget faldet med 8 procent i hele 2009, også vinsalget er faldet med 14 procent i løbet af det første halvår.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er alkoholforbruget været støt stigende igennem mange år.

Alkohol ekspert Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen, glæder sig over tallene.

- Ingen ved med sikkerhed hvorfor alkoholsalget er faldet, men det kan have noget at gøre med den stigende fokus på et sundt liv og en god livsstil, siger Kit Broholm til The Copenhagen Post.

Hos Dansk Supermarked og COOP vil man ikke tage tallene for gode varer. De siger, at danskerne i højere grad tager over grænsen for at købe alkohol, og at disse tal ikke er inkluderet i statistikken.

Ifølge Erik Holm Jensen, som er formand for grænsehandelsorganisationen IGG, skyldes det faldende salg en manglende konkurrence i detailhandelen, og at det er derfor, at forbrugerne foretrækker at købe alkohol i Tyskland.

- Danskerne er ikke mindre intelligente end andre europæere, de holder nøje øje med priserne, siger Erik Holm Jensen.