Danske fiskere kræver sælbestandene reduceret

Den voldsomt voksende bestand af sæler i de danske farvande, er nu så stor en belastning for fiskeriet, at de danske fiskere kræver en kraftig regulering af de ellers fredede sæler. Fiskere beretter om, at op mod halvdelen af deres fangst bliver ødelagt af sælbid.
Foto © : KNR
26. juli 2013 05:17

 

- Det er særligt slemt ved Bornholm, Stevns, i Kattegat og ved Limfjorden, siger næstformand i Danmarks Fiskeriforening Kim Kær Hansen.

Fiskeriforeningen mener, at myndighederne må påtage sig ansvaret for at få reduceret sælbestanden.
Hidtil har Naturstyrelsen sagt blankt nej og henvist til forvaltningsplanen for sæler, som indeholder muligheden for at skyde sæler, hvis de ødelægger fangstredskaber såsom net.

- Indtil myndighederne finder en løsning, mener Danmarks Fiskeriforening, at fiskerne skal have erstatning for deres tab.

Og det er en god ide, mener Niels Jepsen, seniorforsker hos DTU Aqua i Silkeborg.

- Danmark er et af de få EU-lande, der ikke yder erstatning for tab og skader på fisk og redskaber, siger han.