Dansk skal sammen med grønlandsk fortsat være sproget fra talerstolen

Altså kan Siumut på nuværende tidspunkt ikke mønstre et flertal, hvis partiet vælger at fremsætte lovforslaget.

I dag kommenterede formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist de sidste dages heftige debat om sprogbruget fra landets vigtigste talestol.

- Naalakkersuisut har ingen intentioner om at forbyde at der snakkes andre sprog end grønlandsk. Spørgsmålet er hvor stort et problem man skal gøre det til at der er borgere her i Grønland som ikke taler grønlandsk, inklusiv grønlændere som ikke taler grønlandsk, lyder det fra Kuupik Kleist.

I stedet opfordrer han alle i det grønlandske samfund, uanset hudfarve, religion eller sprog, til at stå sammen, og han fastslår, at myndighederne bør behandle alle medborgere godt og ensartet.

- I vores prioriteringer lægger vi vægt på at befolkningen står sammen, og har store ønsker om at enhver, der vil arbejde i Grønland, kan være med til at bedrage til løsningen af de mange problemer, vi har.

Naalakkersuisut har stillet forslag om sprogpolitikken i Grønland. Forslaget var til behandling første gang under efterårssamlingen i oktober, og færdigbehandles til forår.

Det vil styrke brugen af det grønlandske sprog, mener formanden for Naalakkersuisut:

- På alle de offentlige steder skal man kunne betjenes på grønlandsk, og skilitningen i forretningerne skal også være på grønlandsk.

Kuupik Kleist hævder, at der i de sidste 30 år er blevet flere borgere i det grønlandske samfund, der ikke mestrer det grønlandsk sprog.

- Man har heller ikke i mange år afsat ressourcer nok til grønlandskundervisningen. Derfor er der ikke udsigter til at man løser sprogproblematikken i den nærmeste fremtid, siger formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist.