Dansk justitsminister: Forældelsesfristen for sexkrænkelser mod børn skal fjernes
Den danske regering vil nu ændre loven, så straffene mod seksuelle forbrydelser mod børn skærpes, deriblandt skal forældelsesfristen på sagerne fjernes, således at børn der har været udsat for seksuelle krænkelser til evig tid kan rejse en sag.
Den konservative justitsminister Søren Pape Poulsen mener at en lovændring er på sin plads.
- Det er en af de mest bestialske forbrydelser man stort set kan begå overfor et andet menneske, siger han.
I dag er det kun sager om mord og tortur der ikke kan forældes. Men nu skal børn og voksne, der måske har fortrængt disse oplevelser i årevis, hjælpes, mener Søren Pape Poulsen.
- Der er rigtig mange børn der oplever seksuelle overgreb, som ikke er i stand til at sætte ord på det når det sker, eller kort tid efter, og der er måske nogen, der oplever det her mens de er børn, og først mange år senere er i stand til at sætte ord på det, siger justitsministeren i dag.