Foto: Inuit Ataqatigiit

URAN Dansk flertal for lov om uraneksport

Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten ønskede som de eneste, at forslaget blev forkastet, da Folketinget andenbehandlede et lovforslag om eksport af uran.

Uran-eksporten er et sikkerhedspolitisk spørgsmål og derfor i sidste ende Danmarks ansvar.

Sådan lød flertallets konklusion under en kort debat i Folketinget, da lovforslaget om eksporten af uran blev 2. behandlet i dag.

Et stort flertal støttede lovforslaget, som giver Erhvervsstyrelsen i Danmark den endelige ret til at bestemme, hvem Grønland kan skibe uran ud af landet til.

Kun Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten gik imod forslaget med begrundelse om, at Danmark tilbagetager en del af ansvaret på råstofområdet, som ellers blev fuldt ud hjemtaget af Grønland i 2010.

- Inuit Ataqatigiit er ikke enig i lovforslaget. Ej heller med Naalakkersuisut i, at Grønland skal tilbageføre dele af myndigheds- og beslutningskompetencen på råstofområdet til Danmark, sagde Aaja Chemnitz Larsen fra IA på talerstolen.

Læs også URAN Grønt lys for uraneksport

Læs også Ingen folkeafstemning

De Konservatives grønlandsordfører Rasmus Jarlov beklagede IA’s kritik.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis man fra Grønlands side oplever, at man går ind og obstruerer hjemtagelsen af noget, der er kommet tilbage til Grønland. 

Men tilføjede:

- Men der er bare det dilemma, om det er erhvervspolitik eller sikkerhedspolitik. Jeg synes i hvert fald, at når det handler om materialer til atomvåben potentielt, så er det mere sikkerhedspolitik, end det er erhvervspolitik.

Et lovforslag om sikkerheden omkring uran i Grønland blev sendt videre til 3. behandling uden bemærkninger.

Begge lovforslag forventes at blive endeligt vedtaget uden ændringer henholdsvis torsdag og fredag.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt