Dansen er udsat

Dansefestivalen Outervision modtaget rekordmange tilmeldinger til en række danseworkshops, som skulle være startet i dag i Nuuk. Men danserne sidder vejrfast i Uummannaq.
Skrevet af Karsten Sommer
21. august 2012 09:22

Kulturhuset Katuaqhar måttet lave om på programmet.

Alle de hold, der skulle være trukket i danseskoene i dag, er flyttet til på torsdag den 23. august, meddeler Katuaqs projektleder Susanne Andreasen her til morgen.

- Vi har modtaget utrolig mange tilmeldinger og har været nødt til at oprette ventelister for flere hold, derfor kommer ændringen til at berøre mange mennesker, fortæller hun.

Det planlagte hold for Maskedans afvikles dog som planlagt. Og alle onsdagens hold bliver ikke berørt af nogen ændringer.

Hvis man er i tvivl om noget, så er man velkommen til at henvende sig i Katuaq.

Og så ellers have tålmodighed indtil danserne fra den norske dansetrup Bårdar Danseakademi, med grønlandske Alexander Montgomery Andersen i spidsen, er kommet fri af tågen i Uummannaq, og danser til Nuuk.