Danmark er favorit mod Island

Tre kampe og tre sejre. Sådan ser det indtil videre ud for det danske herrelandshold i håndbold ved VM-slutrunden i Spanien, inden dagens kamp mod Island.
Skrevet af Mads Ullerup
16. januar 2013 10:41

Islændingene er på papiret den sværeste modstander for danskerne i det indledende gruppespil.

Men spørger man islændingene, hvem de ser som favoritter til at vinde dagens kamp, så er svaret klart.

- Danmark er favorit i kampen. De er jo favorit til at vinde hele turneringen, siger den islandske landsholdsprofil, Asgeir Örn Hallgrimsson.

Også landsmanden Snorri Gudjonsson vurderer, at Danmark kan nå helt til tops.

- Danskerne har to gode spillere på hver position. Vi er nødt til at ramme en god dag for at slå dem, siger Snorri Gudjonsson.

- Kampen har stor betydning for os. Vi kæmper stadig om førstepladsen og kan også stadig sikre os andenpladsen, siger Robert Gunnarsson, der til daglig også spiller i Paris Handball.

Danmark-Island fløjtes i gang klokken 16.15, og du kan se kampen direkte på KNR2.