Daginstitution flyttet til gammelt trykkeri i Qeqertarsuaq

Dagsinstitutionen Kuluk i Qeqertarsuaq er midlertidigt lukket på grund af skimmelsvamp. Qaasuitsup Kommunia har derfor flyttet børn og ansatte fra til byens gamle trykkeri.
08. april 2015 14:44

Børn og ansatte fra børnehaven og vuggestuen Kuluk i Qeqertarsuaq er midlertidigt flyttet ind i byens gamle trykkeri, som kun har et toilet med spand samt et lille køkken, der ikke er stort nok til, at personalet kan lave varme måltider til børnene.

Men det gamle trykkeri er for lille til de 52 børn og spædbørn, der går i institutionen, mener lederen af Kuluk, Johanne Søholm Wille.

- Jeg mener ikke, at det gamle trykkeri er stort nok til alle børn. Børnene er fordelt i mange små rum, og der er meget larm, når børnene samles i den største rum, siger Johanne Søholm Wille til KNR.

 

Snottede børn på grund af skimmelsvamp

Hun har selv mærket til skimmelsvampen, mens børnene stadig var i Kuluk.

- Vi ansatte har undret os over, hvorfor så mange børn er snottede, har knopper og har problemer med øjnene. Ikke kun børnene men også de ansatte har kunnet mærke, at der var noget galt. Derfor bad vi kommunens tekniske forvaltning om at undersøge børnehaven, fortæller Johanne Søholm Wille.

Hun håber på snart at få afklaring i forhold til, hvad der skal ske med børnene og de ansatte i Kuluk.

- Om vi i fremtiden kan beholde Kuluk, eller om vi skal have en ny børnehave, ved vi endnu ikke noget om. Vi afventer kun kommunens tekniker, som skal undersøge børnehaven og se, om det gamle trykkeri er egnet som børnehaven, siger Johanne Søholm Wille.