Dagen før dagen: Det sker på nationaldagen

Der er arrangementer over hele landet i morgen på Grønlands nationaldag. Her kan du læse om nogle af dem.
20. juni 2015 16:48

Søndag er som bekendt Grønlands Nationaldag og lige nu gør man sig klar til at fejre dagen med taler, sang, kaffemik og løb over hele landet.

I Sisimiut starter fejringen klokken ni om morgenen foran kommunebygningen, hvor der er flaghejsning, fællessang og taler. Du kan se her, hvad der sker i hele Qeqqata Kommunia.

I Nuuk starter det klokken otte i Kolonihavnen, hvor der er kanonsalutering og borgmestertale. I begge byer vil der være underholdning og arrangementer dagen igennem - bl.a. Qajaq-opvisning og sælfangstkonkurrencer.

Nuuk tyvstarter nationaldagen allerede lørdag aften med en koncert i Hans Egede Kirken. Det er klokken halv otte. Du kan se det fulde program her.

I Kujalleq Kommune starter herlighederne kl. 08:00, hvor borgmester Jørgen Wæver taler foran kommunebygningen i Qaqortoq. Senere er der blandt andet vandring og livemusik. Simon Lynge og Nive Nielsen optræder. Du kan læse mere her.

Også i Danmark bliver nationaldagen fejret, bl.a. i Hundested i Nordsjælland. Her er der en række arrangementer, bl.a. højmesse i Lynæs Kirke, hvor koret Akuttat synger.

Det er muligt at følge med i Nationaldagsfejringen i Nuuk. KNR radio og TV sender live fra tidlig morgen, allerede klokken halv.

Det har ikke været muligt at se, hvad Qaasuisup Kommunia arrangerer, på deres hjemmeside.